 |

 |
 |

SæsonTips 21. december 2006
Appelsiner til jul – fra Spanien eller Grækenland?
De store europæiske producenter af appelsiner er Spanien og Grækenland. Kilder i grøntbranchen mener ikke, der er den store forskel i kvalitet, smag og størrelse. Faktisk kan man dårligt sige noget generelt om, at appelsinerne fra det ene land er bedre end fra det andet. Så hvis du får en god appelsin fra Spanien og en dårlig fra Grækenland, så er det måske mere tilfældets magt end naturens… og så handler det naturligvis om pris, for begge lande kan levere forskellige kvaliteter.
Grønkålen vil gerne bruges! Ikke kun i den lange udgave…
Grønkålen som salat er noget overset i den danske madkultur. Den grove velsmag giver nordiske maver noget at tænke over. Grønkålens sprødhed, og det, at den er sprængfyldt med vitaminer og mineraler, skal udnyttes – også i mødeserveringen. Denne billige og velsmagende råvare, kræver skylning og finudskæring, og det kan betale sig at undgå de meget grove ribber. Når du har skåret grønkål i fine strimler, har du noget drøjt ”salat” både til buffet og til dagens sandwich. Grønkålen er taknemmelig at tilsmage. Forsøg fx med salt, peber, olivenolie og uspøjtet citrusskal i julienne. Denne fine citrus basisblanding gør sig godt til julens sul i diverse sandwich og til fisk, fugl og vildt på buffeten.
Tørret frugt rykker flytter også noget – især energi
Tørret frugt tæller med i de 600 gram frugt og grønt, vi skal spise hver dag. De tørrede figner, dadler og abrikoser er nemme at stille frem til julens arrangementer og møder og bliv ved med det! Men tænk på, at der i 100 gram tørret frugt er ca. 4-6 gange så meget energi, som i frisk frugt.
Det er aktuelt ikke muligt at tilmelde sig SæsonTips.
SæsonTips blev udarbejdet i et samarbejde mellem 6 om dagen-kampagnen, Kræftens Bekæmpelse og Frugtformidlingen med inspiration fra Dansk Kernefrugt og A.M. Rosengaard A/S.
Tilbage |
 |

|