 |

 |
 |

SæsonTip 9. november 2006
 Bedst lige nu er rødbeden og alle de andre rødder!
Når nu tips til grønnere mødeservering kun udkommer hver 14. dag og inspirationen skal komme et sted fra, så kan vi anbefale 6omdagen og Hjerteforeningens samarbejde, som hedder: Bedst lige nu! Og det handler om hvilken grønsag, der er bedst lige nu. Bedst lige nu er så rødbeden. Den dejlige knold med festknald på farven og en smag af jordbundethed, som giver mætte maver og røde tunger. Prøv den aktuelle opskrift: Bagte rødbeder med mynteyoghurt.
Pesticider i dansk frugt
– du har sikkert hørt noget i pressen
Det har lige været i pressen, at der er fundet et stigende antal pesticider i dansk frugt. En af årsagerne til stigningen de seneste år er nye analysemetoder. Tidligere blev alle analyser lavet i Danmark, med en teknologi som ikke kunne spore alle typer af aktivstoffer, og ikke så følsomt som man kan i de store laboratorier i udlandet. I dag sendes alle prøver til Hamborg, hvor man kan analysere op til 286 aktivstoffer i en analyse, og gå ned til mikroskopiske mængder. Det kan konstateres at dansk frugt fortsat ligger pænt i forhold til udenlandsk frugt, som altid har indeholdt flere pesticidrester. Fødevarestyrelsens anbefaling er fortsat at spise frugt, og Fødevarestyrelsen udtaler, at de meget små rester af pesticider ikke udgør en sundhedsfare. Du kan læse mere her.
Rodfrugtmateriale er mere end bare frø…
Også Forum for Måltidskvalitet, vil gerne inspirere dig til at bruge masser af rødder og knolde i køkkenet. Dette forum arbejder uformelt med at skabe netværk i branchen for storkøkkener. Klik ind på nedenstående link og lad dig henføre i dine kollegaers rodfrugteideer.
Økologi er på vej op – måske også på vej ned i dine gryder?
Lær hvordan du kan introducere økologi i kantinen. Den 28. november 2006 afholdes et kursus, hvor du lærer om økologi i professionelle køkkener. Kurset er støttet af Økologisk Landsforening. Læs om kurset på www.2-k.dk
Det er aktuelt ikke muligt at tilmelde sig SæsonTips.
SæsonTips blev udarbejdet i et samarbejde mellem 6 om dagen-kampagnen, Kræftens Bekæmpelse og Frugtformidlingen med inspiration fra Dansk Kernefrugt og A.M. Rosengaard A/S.
Tilbage |
 |

|