Overblik over denne hjemmeside


SæsonTip 22. juni 2006


grønne ærter i bælgGrønne ærter til grønne borde

At bælge ærter har en terapeutisk effekt på de fleste og det kan give ro til urolige hænder ved mødebordet. Nu er de her, de danske bælgærter. Og hvad er mere nærliggende end at skylle dem godt igennem i koldt vand, tørre dem grundigt og servere dem ved mødebordet, så deltagerne selv kan bælge ærterne? Ærterne, som vi spiser dem friske og grønne, er umodne ærter. Først når ærterne har siddet i bælgen til langt ud på efteråret er ærten moden. Traditionelt har det først været her, man har høstet ærterne i det danske landbrug. Så var ærten godt tør og kunne holde sig længe. Og så stod den ellers på ærter igennem hele den danske vinter.

Den sidste uge med danske asparges

hvide danske aspargesSankt Hans er traditionelt stop for høst af danske asparges – både grønne og hvide. Denne uge er altså den sidste uge med danske asparges i rå mængder. Server store fede hvide asparges på groft hvedebrød. Skræl asparges og giv dem 5 minutter i kogende, letsaltet vand. Dryp asparges af og afkøl og server dem på letristet groft hvedebrød, som er smurt med et lille touch mayonnaise evt. med citronsaft eller en god pesto. Pynt med friskhakket kørvel.

Uhmmm…kirsebær!kirsebær

Nu kan de udenlandske kirsebær fås i mængder, så de er til at betale: franske, italienske og spanske. Store, flotte og røde. Hvilken sort, der er bedst lige nu er svær at rådgive i, så forhør din grønthandler om spændstigheden i netop hendes, inden du bestiller. Tænk at noget så dejligt som kirsebærret blot er en maskering for at kirsebærtræet kan sprede sine frø. Kirsebær er en stenfrugt, hvilket betyder, at bærret beskytter frøet i to lag: Yderst et lag blødt frugtkød, og inderst en hård skal "stenen", som normalt rummer ét eller ganske få frø.




Det er aktuelt ikke muligt at tilmelde sig SæsonTips.

SæsonTips blev udarbejdet i et samarbejde mellem 6 om dagen-kampagnen, Kræftens Bekæmpelse og Frugtformidlingen med inspiration fra Dansk Kernefrugt og A.M. Rosengaard A/S.

Tilbage



Klik her og bestil et gratis e-mail abonnement