 |

 |
 |

SæsonTip 12. april 2006
Karse til lyst og nød
Ikke et forårstegn, ikke en påske uden selvsået karse. Eller snyd lidt og køb din karse. Det grønne karse tæppe er godt for øjet. Og det giver A, B6, C og E vitaminer til kroppen. Selv det grønne drys kan gøre en forskel. Og i mødelokalerne er det oplagt at servere sandwich med æggesalat og masser af karse. Vend en græsk yoghurt med citronsaft, sennep, salt, peber, kogte æg og masser af karse og server på groft brød. Og det gør det ikke dårligere, hvis du serverer på en bund af…
Smart salat
Når vi kigger i cateringlisterne og falder over den smarte salat. Ja, så studser vi. For hvad er egentlig meningen? Det er vel næppe en salat, der er så smart, at den kan servere sig selv? Hvad der ligger bag navnet, kan du læse mere om på www.smartsalat.dk. Al salat består af mindst 95 % vand og derfor er det eneste, der kan forlænge salats holdbarhed, at holde hovedet koldt og fugtigt. Så hvis din salat skal holde længe, er det en god ide at skele til smart salats ideer.
Nu er de danske æbler slut…så hvad skal der nu i påskefrugtkurven?
Den danske æblehøst fra år 05 er spist. Vi kan nu kun vente på, at det skal blive uge 34, for der lover Dansk Kernefrugt at være på banen med de første danske æbler. Og danske æbler er populære. Danskerne vil have dem. Det er en af grundene til, at de danske æbler er spist op allerede. Så tænk allerede nu over, hvordan du vil markere det danske æble på din disk, når den tid kommer. Mens vi venter de næste 20 uger på danske æbler, så kan du passende holde ventetiden ud med en påskefrugtkurv med Sharonfrugter, de sidste blodappelsiner, kumquats, vindruer, mango og de første friske figner fra Brasilien.
Det er aktuelt ikke muligt at tilmelde sig SæsonTips.
SæsonTips blev udarbejdet i et samarbejde mellem 6 om dagen-kampagnen, Kræftens Bekæmpelse og Frugtformidlingen med inspiration fra Dansk Kernefrugt og A.M. Rosengaard A/S.
Tilbage |
 |

|