Overblik over denne hjemmeside


SæsonTip 30. marts 2006

Kartoffelpandekager kartofler

Kartofler fra sidste års høst kan man altid få. De er billige og de egner sig fortræffeligt til kartoffelpandekage. Sådan en stor flot kartoffelpandekage vil nok overraske mødedeltagerne, men helt sikkert falde i god jord, hvis folkene om bordet er sultne. Riv skrællede kartofler, knug væden af de revne kartofler (så meget væde væk, som muligt ellers bliver pandekagen ikke tør) Vend kartoflerne med æg, løg, majsmel/maizena og eller havregryn. Smag til med salt og peber. Varm en pande op. Steg kartoffelpandekagen i smør/olie. Pres kartoffelpandekagen godt sammen, mens den steges, så den bliver fast og flad. Vend kartoffelpandekagen ved hjælp af et grydelåg. Server evt. kartoffelpandekagen med hjemmelavet relish og rå grønsager.

Relish – brug resterne i grøntskabetpeberfrugter

Til relish kan du anvende, hvad der er tilbage i grøntskabet. Leg blot med følgende grundopskrift: Skyl, rens og snit i småstykker: 10 peberfrugter, 8 løg, 2 squash og 1 aubergine. Kom alt i en gryde med så meget vand, at det lige dækker. Småkog i 15 minutter. Si vandet fra. Kom grøntsager tilbage i gryde med 5 dl eddike, 1½ tsk. salt og 300 g sukker. Kog under låg i 20 minutter. Server varm eller kold. Kan opbevares i glas på køl.aubergine

Peberfrugt og aubergine - nu på supergammelt ristet brød

Ristet brød hitter altid. Der er noget ganske særligt over varmen, sprødheden og det lette touch af noget brændt. Forsøg med toast til mødeserveringen, hvor du smører brød med tomatpure. Ovenpå lægger du ristede aubergineskiver, løg i tynde skiver, peberfrugt i smalle strimler  + evt. lidt friskhakket koriander og endelig lidt revet ost. Stil dem under en middelvarm grill i 3-4 minutter til osten er smeltet. Server lune.



Det er aktuelt ikke muligt at tilmelde sig SæsonTips.

SæsonTips blev udarbejdet i et samarbejde mellem 6 om dagen-kampagnen, Kræftens Bekæmpelse og Frugtformidlingen med inspiration fra Dansk Kernefrugt og A.M. Rosengaard A/S.

Tilbage



Klik her og bestil et gratis e-mail abonnement