Overblik over denne hjemmeside


SæsonTip 22. september 2005


At sidde i et hasselnøddehegn

De danske hasselnødder er modne. Spis dem friske, mens de stadig er saftige og sidder i hasen. Nogle år er gode nøddeår, så får vi både i pose og sæk, og i alle hegn i hele landet. Andre år går det galt med bestøvningen, så der næsten ikke kommer blomster og derved ingen nødder. I år et godt nøddeår. Den største nøddesort hedder "Lambert Filbert". Den har meget lang has, der nærmest dækker nødden. Smagen er meget aromatisk. Friske hasselnødder er fine som snack, pynt i frugtskålen eller på ostebordet. Husk at lægge en nøddeknækker ved din mødeservering! Hasselnødderne skal opbevares køligt - efter 14 dage begynder de at se visne ud – men smager stadig godt.

Spiselig pynt – hokkaido

Det er græskartid. Pyntegræskar, som kan lyse op på mødebordet, fås i alle farver og former. Det er dog lidt trist at pyntegræskar ikke altid kan spises. Derfor kunne det være en ide, at købe en masse hokkaidoer til at pynte op med. De er flotte orange i farven og holder nærmest evigt, hvis du behandler dem godt. Og når du bliver træt af dem som pyntegenstande, laver du blot en ordentlig omgang hokkaidosuppe. Inden du kommer så vidt, kan du eksperimenter med at bruge hokkaidoerne som menukort – fx ved at skrive direkte på dem eller ved at hæfte et kort ved deres stilk.

Blomkål i alle regnbuens farver

Tænk at blomkål fås i alle farver! På Grønttorvet kan du køb grønne, hvide, gule og lilla. De farvede blomkål kaldes også Simonekål. Tænk at tage et blomkålshoved i hver farve, skære buketterne af – servere dem rå eller blanchere dem alt efter smag. Endelig servere de farvede blomkålsbuketter på et stort fad som fingersnacks. Måske sammen med en dip af yoghurt naturel, salt, peber, honning, lidt eddike og masser af finthakkede krydderurter.

 

Æblefest med GråstenereRød Gråsten

www.aeblefest.dk er en meget inspirerende hjemmeside, hvor du kan finde masser af arrangementer og opskrifter – kun om æbler. Æblefest blev skudt i gang i Gråsten Slotspark i denne weekend af Borgmesteren, Fødevareminister og masser af tilskuere. Her blev også Danmarks nationalæble kåret: Gråsten æblet. Kåringen fandt meget passende sted i Gråsten, hvor æblet i 1690´erne så dagens lys i grevskabet Ahlefeldts haver. I slotshaven står stadig en efterkommer af det oprindelige træ. Gråsten æblet er i sæson nu, og med Gråsten æblet i hånd, kan du arrangere dyster, smagninger, æblekagekonkurrencer. Find mere inspiration på www.aeblefest.dk

Mit tip - indsendt af Ane Blom, Nykredit

"Hver formiddag får afdelingerne her i Nykredit Horsens et frugtfad. Det er en blanding af årstidens frugter. Frugten skæres ud og dryppes med citronsaft, dette gør at frugterne ikke bliver brune og ser indbydende ud i flere timer."


 



Det er aktuelt ikke muligt at tilmelde sig SæsonTips.

SæsonTips blev udarbejdet i et samarbejde mellem 6 om dagen-kampagnen, Kræftens Bekæmpelse og Frugtformidlingen med inspiration fra Dansk Kernefrugt og A.M. Rosengaard A/S.

Tilbage



Klik her og bestil et gratis e-mail abonnement