SæsonTip 30. juni 2005
Fennikel, blomkål, radiser, bladselleri, minimajs, broccoli, ærter – har det til fælles at de er friske nu, og de smager godt i rå tilstand. Køb dem i de små friske baby-udgaver eller del den voksne udgave i mundrette stykker. Server de rå grøntsager i en lille kurv med en lækker dip, f.eks. ærte-cashewnøddedip: Blend 2/3 frosne søde ærter med 1/3 ristede, saltede cashewnødder til en cremet konsistens, tilsæt evt. lidt vand. Smag til med salt, peber og evt. lidt frisk knust hvidløg.
Jordbærrene er over os… skyl nænsomtKunsten ved at servere jordbær er at udvælge sig de mest velsmagende bær – og for at få et godt resultat på mødebordet, er det vigtigt at skylle bærrene nænsomt: Fyld en balje med kuldslået vand. Læg jordbærrene i en sigte, og sænk den i vandet 2-3 gange (ad flere omgange, hvis man har mange jordbær). Jordbærrene lægges til tørre på et rent viskestykke i ét lag. Først herefter nippes blomsten af. Sådan bevares smagen bedst. Og mens vi spiser jordbær, kan vi glæde os over at dette års Jordbærpris netop er blevet uddelt for tredje gang i træk. I år gik prisen til hele Danmarks badminton-darling Camilla Martin. Hun modtager prisen for sit mangeårige engagement i sport og sundhed og for sin rolle som forbillede for mange danske børn og unge. Camilla Martin blev udvalgt blandt 40 andre kandidater. Sunde olier i nødder
Vand der pynterI sommerheden er det vigtigt at drikke meget vand. Vandet er attraktivt, hvis det serveres koldt i en smuk karaffel evt. dekorativt pyntet med lidt frugt og grønt. Pynt det iskolde vand med tynde strimler af agurk eller gulerod, bær eller spiselige blomster.
Mit tip - indsendt af sundhedskonsulent Charlotte Overbeck - AM-Gruppen
|
| ||||