Overblik over denne hjemmeside


SæsonTip 2. juni 2005

Asparges i glas

friske danske aspargesGrønne asparges kræver ikke megen tilberedning, før de kommer på mødebordet. Du kan enten servere dem helt friske, eller giv dem en ganske kort blanchering - bræk enderne af først. Grønne asparges kan servers flot i et glas, hvor de står op i forskellige højder, eller på et fad. Asparges smager godt med en lille dip: Rør lidt fedtfattig græsk yoghurt med citronsaft, salt, peber og lidt hakket krydderurt fx estragon, basilikum eller mynte.

Tomater i mange farver

Lige nu springer de danske tomater frem i de danske væksthuse, og de fås i mange farver og størrelser – lige noget der fanger blikket på mødebordet. Vælg cherry-, blomme- eller cocktailtomater. De findes i både gule, røde og orange nuancer. Og har en størrelse, der passer til en mundfuld.

Æblejuice med brus

Server æblemost eller æblejuice blandet med isterninger og kold mineralvand. Pynt glassene eller kanden med blade af salvie. Det bobler i ganen, læsker, ser godt ud og dufter helt vidunderligt.

Jordbær sæson

Lige i øjeblikket, så der er masser af gode velsmagende jordbær, fx Elsanta som i øjeblikket kommer fra Spanien. De danske er også ved at være klare - vi glæder os allerede. 

nye gulerødder med topMit tip - indsendt af Britt Thaisen, Thaisen Hus:

"Nu er der nye gulerødder fra Italien og Spanien med top. Rens et bundt nye gulerødder med top, men lad ca. 5 cm af toppen blive på. Sæt dem med toppen opad i et firkantet højt glas. Server med en hjemmelavet hummus med ristet sesamfrø"



Det er aktuelt ikke muligt at tilmelde sig SæsonTips.

SæsonTips blev udarbejdet i et samarbejde mellem 6 om dagen-kampagnen, Kræftens Bekæmpelse og Frugtformidlingen med inspiration fra Dansk Kernefrugt og A.M. Rosengaard A/S.

Tilbage



Klik her og bestil et gratis e-mail abonnement